Når Danmark vil være et grønt foregangsland, vil Udenrigsministeriet vise de gode eksempler.
Af Ingrid Pedersen
På ambassaden i London indsamler de regnvand, som kan bruges til toiletskyl og køleanlæg. På FN-repræsentationen i New York er terrassen fyldt med planter, der tiltrækker bier. Det er godt for biodiversiteten og honningen bruges som små gaver ved eksterne møder. Gaver, der også er velegnede til at indlede en samtale om grøn omstilling.
På ambassaden i Pretoria i Sydafrika sørger solceller for elektricitetsforsyningen, så det også giver mening at have hybrid- og elbiler på ambassaden, og i Mexico City er ambassadehaven gjort Vild med Vilje, der bidrager til bedre udnyttelse af naturligt sollys og vandkonservering ved tørkeresistente planter.
De danske ambassader har ikke helt afskaffet den traditionelle tjenestebil, men mange steder bliver bilturen erstattet med en cykeltur, og det vakte ikke så lidt opsigt, da de tidligere, nytiltrådte ambassadør i Jakarta i Indonesien og Wien i Østrig ankom på cykel, da de skulle præsentere sine akkreditiver og deltage i præsidentens nytårskur.
I alle tilfældene er der tale om initiativer, der bidrager til Udenrigsministeriets grønne omstilling. Men det er også med til at synliggøre Danmarks skridt mod større bæredygtighed, og 29 ambassader er valgt som egentlige klimafrontposter, der samarbejder og inspirerer hinanden til bæredygtige projekter, og de har en fælles platform, hvor de udveksler ideer. Det betyder også, at medarbejderne er engagerede og ofte spiller ind med gode ideer til større bæredygtighed.
For at øge opmærksomheden på hvordan der kan arbejdes med at sænke CO2-forbruget, lancerede ministeriet sidste år en Sustainability Award, der gives til den repræsentation, der ved eksemplificering har udmærket sig.
FAKTA
Ambassaden i Pretoria i Sydafrika var sidste år den
første vinder af Udenrigsministeriets Sustainability Award for bl.a. disse
tiltag.
- Solpaneler på taget af både ambassaden og
residensen - Skabe en ’Grøn Ambassade Task Force’
- Vandsparevandhane
- Opsamling af regnvand til vanding af grøntsagshave
- ’Gråt vand’ bruges til toiletskyl
- Kompostering
- Håndtørrer på alle toiletter i stedet for håndklæder
- Hybridbil
- Køb af genbrugsmaterialer
- Engagement i lokale partnerskaber
- Udvikle Grønt Diplomati Partnerskaber
- Kommunikere grønne budskaber på sociale medier
Ambassaden har også fået udført murmalerier med et grønt budskab i Pretorias centrale forretningskvarter og arrangeret plakatudstilling på Rådhuset. De har desuden udviklet et bæredygtighedslogo, som de bruger på forskellige materialer – bl.a. mundbind.
Solpaneler på ambassaden og residensen reducerer energiforbruget med 72,8 procent og 46 procent.
Inden Udenrigsministeriet i 2019 lavede en femårig bæredygtighedsstrategi, havde en medarbejderundersøgelse vist, at grøn omstilling og bæredygtighed var højt placeret på medarbejdernes prioriteringsliste, og det har da også efterfølgende vist sig, at medarbejderne er med på omstillingen – uanset om det drejer sig om selv at udvikle gode ideer på deres egne arbejdspladser, eller om det handler om at bakke op om de initiativer, der udspringer fra departementet på Asiatisk Plads.
-Så i Udenrigsministeriet har vi arbejdet for mere bæredygtighed gennem mange, mange år, siger Steen Hommel, der er direktør for Organisation og Borgerservice, leder af styregruppen for Udenrigsministeriets bæredygtighedsstrategi og formand for Hovedsamarbejdsudvalget ved departementschefens fravær.
Blandt de bedste udenrigstjenester
Han nævner, at i mange lande føler man stadig, at grøn omstilling er en byrde, som kræver, at man skal ofre noget for sagen. Sådan ser danskerne ikke på det, og der er eksempler på, at klimabevidsthed er en win-win for medarbejderne.
-Derfor bruger de danske ambassader sig selv som gode eksempler, siger han. UM har en ambition om at blive en af verdens mest bæredygtige udenrigstjenester inden 2025, og arbejder med en lang række områder, fx CO2-reduktion og affaldssortering.
-Det har været en kontinuerlig proces uanset hvilken regering, vi har haft. Der har selvfølgelig været nuancer undervejs, men bæredygtighed har været en rød tråd også i udviklingsbistanden, siger Steen Hommel, der også understreger, at grønne vaner er indgroede hos de fleste danskere. Derfor mindes han også, hvor svært det var for ham selv bare at smide flasker i skraldespanden, da han var ambassadør i Polen, hvor der ikke var noget pantsystem.
Bæredygtighedsstrategien i Udenrigsministeriet er ikke forankret i Samarbejdsudvalget, men i en projektgruppe, der består af forskellige drifts- og fagkontorer. Gruppen mødes hver anden uge og diskuterer status på årets handleplan og erfaringsudveksler på tværs af ministeriet.
Erfaringsudvekslingen sker også gennem netværk mellem 16 lande, som Danmark har taget initiativ til.
-Der er især tale om europæiske lande, men også Australien, New Zealand, USA og Canada er med, fortæller Sebastian Vandal Carlsen, der er projektleder på bæredygtighedsstrategien. Det er ham, der servicerer netværkene og holder møder med dem. Han fortæller, at nogle landes repræsentanter er meget engagerede. Blandt andet står den newzealandske deltager op klokken to om natten for at være med på Teams-møder i de europæiske landes dagtimer.
På cykel og med fly
Målsætningen er, at 80 procent af Udenrigsministeriets biler i Danmark skal være grønne, men det er ikke realistisk mange andre steder i verden, hvor infrastrukturen med fx ladestandere mangler.
-Før i tiden var det helt naturligt, at vi tog en taxa, når vi skulle til møder. I dag er det mere almindeligt, at vi cykler eller tager metroen, siger Steen Hommel.
FAKTA
Udenrigsministeriet har cirka 1000 medarbejdere i bygningen på Asiatisk Plads og cirka 2500 på de 67 ambassader og 33 andre repræsentationer ude i verden.
Bygningen på Asiatisk Plads blev taget i brug i 1980 og for tiden samarbejdes med Bygningsstyrelsen, der ejer bygningen, om etablering af solcelleanlæg på bygningens flade tage.
Flyrejser bliver også diskuteret, men kan selvfølgelig ikke undgås, selv om Teams-møder i enkelte tilfælde har erstattet rejser, ligesom nogle møder i fjerne lande varetages af medarbejdere på nærliggende ambassader i stedet for folk fra Asiatisk Plads.
Jette Jensen, it-medarbejder, formand for SAMDATA klubben og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget, nævner, at rejser fylder meget i diskussioner om grøn omstilling, og at UM gerne vil nedbringe antallet af flyrejser.
-Men der er en basisforståelse for, at rejser er nødvendige, for det er med til at binde udenrigstjenestens enheder i Danmark og i udlandet sammen som én arbejdsplads, siger hun.
Hun forklarer også, at transport af materiel ikke foregår med fly, hvis det er mere rentabelt og CO2-venligt med lastbil.
-Men nogle møder bliver nødt til at blive holdt fysisk, siger Steen Hommel, der også nævner, at en stor del af medarbejderne på de danske ambassader og repræsentationer er lokale. De skal selvfølgelig en gang imellem til Danmark, for de skal kende og opleve det land, de arbejder for.
-I øvrigt er et af eksemplerne på, at klimabevidsthed er en fordel for medarbejderne netop flyrejser. Der er en række parametre for valg af flyrejser og et af dem er direkte fly eller færrest mulige mellemlandinger, da start og landing netop kræver meget brændstof, siger han.
Indsamling af viden
På trods af en fælles bevidsthed om bæredygtighed er reglerne meget forskellige på den enkelte ambassader. Mens der overalt på Asiatisk Plads er skilte, der minder om, at temperaturen højst må være 19 grader, giver sådan en regel selvsagt ikke mening i Nairobi, hvor diskussionen nærmere er, hvor koldt man indstiller aircon’en. Et spørgsmål, som ambassaderne i nogle lande slet ikke har indflydelse på, fordi man bor til leje og den slags styres centralt. Derfor nytter det ikke at sætte en grænse for, hvor langt man må køle lokalerne ned.
-Og vi følger naturligvis de lokale regler, selv om vi gerne vil påvirke ude i verden, siger Sebastian Vandal Carlsen.
Gitte Buskbjerg Poulsen, Sikkerheds- og Ejendomskontoret, og Christoffer Østergaard, Økonomikontoret, er begge med i projektgruppen, der sikrer, at viden og inspiration når ud i hele Udenrigsministeriet.
Gitte Buskbjerg Poulsen nævner for eksempel, at der er lavet en ”bæredygtigheds-tjekliste” til støtte for repræsentationerne og medarbejderen, når der skal vælges nye lejemålene ude i verden.
-Vi er jo over hele verden, og vi kan jo ikke lave en model, der passer til alle, siger hun. Christoffer Østergaard fortæller, at UM indsamler data på de forskellige repræsentationer for at tjekke, hvad der giver mening. Fx arbejdes der på et energi- og klimadashboard, som viser landenes CO2-intensitet og ambassadernes energiforbrug, som snart gøres tilgængeligt for hele organisationen.
-For eksempel, at solceller er en god idé i Pretoria, fordi Sydafrikas energi normalt er kulbaseret, men det krævede en masse forarbejde at sikre, at det er en god ide, siger han og tilføjer, at man prøver at få så mange data som muligt, men at det er et stort arbejde for ambassaderne at indsamle dem.
-Ambassaderne styrer i høj grad selv, og de skal kunne se en mening med initiativerne, og mange ideer kommer fra medarbejderne selv. De kan se, hvad der giver mening lokalt, siger Christoffer Østergaard.
Ambassaderne indstiller selv, hvornår deres biler skal udskiftes, men nogle biler, der egentlig er klar til udskiftning, bliver det ikke, fordi de har kørt for få kilometer eller fordi pansrede biler er nødvendige, og de findes ikke som elbiler. Derfor sker overgangen til el- eller hybridbiler ikke så hurtigt.
De indsamlede data bidrager både til at træffe de rigtige beslutninger, men spiller også en rolle for motivationen, fordi data er tilgængelig for alle, og selv om de enkelte ambassader er forskellige og har forskellige betingelser, bruges data til benchmarking.
-Under alle omstændigheder ved den enkelte repræsentation bedst, hvad der virker og er gennemførligt lokalt. Det kan vi ikke styre herfra, men det er vigtigt at have en fælles målsætning og gøre de gode eksempler tilgængelige, så alle kan lære af hinanden, siger Gitte Buskbjerg Poulsen.
Ikke kun Danmark
Jette Jensen minder om, at selv om Danmark er langt fremme med en bæredygtig livsstil, gælder det også andre lande – og sådan har det været i mange år. Allerede i 80’erne, da hun arbejdede i Indien var der fokus på miljøet i forbindelse med bistandsprojekter, hvor Danida skaffede adgang til rent drikkevand ude i de mindre landsbyer ved brøndboringer. For nyligt har hun oplevet, at en stor del af landets scootertaxier er blevet eldrevne.
-Og Mexico City er ikke længere dækket af en tung dyne af smog. Der sker rigtig meget rundt om i verden, nævner hun.
FAKTA
Vild med vilje i Mexico
Ambassaden i Mexico City ligger i centrum af den vestlige halvkugles største by, der har 22 millioner indbyggere.
- Her skaber solpaneler på ambassadens tag stor interesse. Det samme gør hybridbilen og det samme gør to cykler med ambassadens logo.
- Medarbejderne opfordres til at løbe eller cykle på arbejde og derfor kan de tage et bad under den soldrevne bruser, når de kommer frem.
- For at styrke biodiversiteten og spare på vandet er haven omkring ambassaden lagt om, så der er plantet tørkeresistente planter og planter, der tiltrækker flere insekter og fugle.
- Møder foregår ofte ude i haven, og medarbejderne drikker lokalproduceret økologisk kaffe. Havemøblerne er fremstillet af gamle fiskenet og ambassadens køkken af upcyclet træ.
- Ambassaden har desuden planer om regnvandsopsamling, kompostering og biavl.
- De opfordres desuden til at bruge en elbil-app, når de har brug for transport.
