Nedenfor finder du en inspirationsliste til emner, der er gode at drøfte i Samarbejdsudvalget henholdsvis FØR, UNDER og EFTER en større organisatorisk ændring. I praksis vil drøftelserne formodentlig behandles overlappende:
FØR
- Hvordan skal processen forløbe?
- Hvilken tidshorisont taler vi om?
- Hvordan orienterer ledelsen og Samarbejdsudvalget løbende resten af organisationen?
- Hvornår og hvordan inddrages medarbejderne i processen?
- Hvordan kommunikeres spørgsmål omkring den organisatoriske ændring til medarbejderne?
- Hvad skal der kommunikeres ud til medarbejderne og af hvilke kanaler?
- Skal der afholdes informationsmøder for medarbejderne og tillidsvalgte?
- Kan møderne suppleres med samtaler for hver enkelt medarbejder eller gruppe af medarbejdere?
- Er der behov for drøftelse af lokale aftaler og retningslinjer?
- Er der behov for drøftelse af rammer og vilkår for medarbejdernes rettigheder samt evt. tryghedsskabende foranstaltninger?
- Hvordan planlægges overdragelse af viden i organisationen?
UNDER
- Er der behov for justering af SU-strukturen? Af forretningsorden m.m. for SU?
- Hvordan er samspillet mellem SU og arbejdsmiljøorganisationen?
- Hvordan understøttes den formelle struktur af uformelle drøftelser?
- Hvordan håndterer vi usikkerheden?
- Hvilke spørgsmål fylder hos hvilke grupper, og hvordan kan vi adressere dem?
- Skal der afholdes en temadag om SU’s arbejde?
- Hvordan sikres trivsel og motivation i en situation, hvor organisationen omorganiseres?
- Hvad skal der kommunikeres ud til medarbejderne og af hvilke kanaler?
- Hvordan understøttes overdragelse af viden i organisationen i den afgivende organisation?
EFTER
- Hvordan får vi etableret et godt samarbejde i samarbejdsudvalgene?
- Skal der afholdes et eller flere SU-kurser for nye samarbejdsudvalg, eller skal enkelte nye medlemmer af SU på kursus?
- Hvordan understøtter SU sammenhængskraften i den nye organisation?
- Hvordan understøttes de formelle strukturer af det daglige samarbejde og kommunikation og omvendt?
- Hvordan sikres fastholdelse af viden i organisationen?