Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet føler pligt til at gå forrest i den grønne omstilling, og tanken om 19 grader på kontoret er opfundet her
Af Ingrid Pedersen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forvalter klimaloven, så ministeriet føler en forpligtelse til at gå forrest, når det drejer sig om indsatser til fordel for klimaet, og medvirke til at reducere udledningen af klimagasser med 70 procent inden 2030.
For at gøre det til en succes, var det afgørende at inddrage medarbejderne og bruge deres ideer og erfaringer.
-De er i forvejen meget klima- og miljøbevidste, siger formand for samarbejdsudvalget, afdelingschef Anders Hoffmann. Han tilføjer, at hvis de ikke var det, havde de nok ikke søgt arbejde i netop det ministerium.
Derfor udskrev ministeriet en konkurrence om de bedste ideer til gavn for klimaet, alle ideerne blev vurderet og den bedste ide blev straks sat i værk. Den var, at de mange hundrede medarbejdere, der hvert år deltager i DHL-stafetten, ikke skal have nye t-shirts hvert år. Derfor blev de i 2022 for første gang påtrykt Anvendt første gang i 2022. Udover at formindske klimabelastningen, sparer det også penge.
-For ingen har jo glæde af at få en samling T-shirts, fordi de har deltaget mange gange. Og den påtrykte tekst sender et signal om genbrug og ressourcebesparelse, siger Anders Hoffmann.
-Vi er klar over, at vi i ministeriet skal tage vores egen medicin, og derfor bad vi straks, da klimaloven var vedtaget, HR og Økonomiafdelingen om at undersøge, om der var noget, vi selv kunne gøre, siger Anders Hoffmann. Det resulterede i, at vi fik lavet et grønt regnskab over blandt andet kørsel og energiforbrug, siger han.
En ide, der også blev sat i værk med det samme, var at erstatte den traditionelle blomsterbuket til nye medarbejdere med en pæn vandflaske med ministeriets logo. Den er senere erstattet af et indkøbsnet lavet af genbrugsplast fra flasker.
Men det er ikke altid sikkert, at det, der umiddelbart lyder klogt og grønt er det, så det kan godt kræve en yderligere analyse, om det kan betale sig at slukke for lys eller computer, hvis man er væk i kort tid.
Vegetarmad eller kød
Et andet forslag fra idekonkurrencen, der med held er blevet implementeret, drejer sig om at vende om på prioriteringen ved frokostvalg på konferencer. Tidligere skulle man krydse af, hvis man ønskede vegetarmad. Det er ændret, så vegetarisk er standarden, og man skal sætte kryds, hvis man ønsker kød.
-Da chefgruppen for nylig var på seminar, valgte kun tre ud af 20 deltagere kød, fortæller Anders Hoffmann og understreger, at der ikke er nogen ekstra omkostninger ved den omlægning. Driftschef i departementet Mireille Enggaard Kempf, der er næstformand i samarbejdsudvalget og tillidsrepræsentant for HK fortæller, at kantinedriften er udliciteret, men det indgår i udbudsbetingelserne, at en stor procentdel af maden skal være økologisk og at madspildet skal måles og begrænses.
-Tidligere havde vi meget ananas og vandmelon i frugtordningen, men nu skal det helst være økologisk dansk frugt, siger hun, men nævner, at både vindruer og bananer dog lejlighedsvis bliver accepteret.
Oksekød er sjældent, og fisk skal helst være fanget i nære farvande.
Madspild bliver som sagt registreret og skal helst undgås, og i dagene op til ferier er typisk restedage – kaldet bæredygtighedsdage, hvor rester fra tidligere frokoster bliver hentet frem af fryseren. Der er strenge regler om at mad, der har været sat frem på buffeten ikke må serveres igen. Derfor er det vigtigt ikke at sætte mere frem end der forventes at blive spist.
Kan det betale sig?
Konkurrencen betød også, at medarbejderne kom med en række andre forslag, som efterhånden vil blive sat i værk, hvis beregninger viser, at det kan betale sig. Ligesom medarbejderne engagerer sig i spørgsmålet, har samarbejdsudvalget også været det, og alle bliver opfordret til at byde ind, når de har gode forslag. Konkurrencen om at finde de bedste, grønne ideer, bliver muligvis gentaget, for den var populær og engagerede medarbejderne, selv om vinderen ikke fik nogen præmie – kun æren.
-I SU drøfter vi meget, hvad vi kan bidrage med, og vi er gode til at holde os orienteret om forslagene, og tage ejerskab af det, vi gør, siger hun og nævner, at der naturligvis undervejs har været forslag, som har vakt skepsis hos medarbejderne, men når de får forklaret baggrunden, forstår de godt formålet og støtter dem, siger hun. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren var også den første, der fik elbil som ministerbil. Den beslutning er ikke så indlysende, som den lyder.
-Det kan være svært, fordi de skal køre langt, og i begyndelsen var der ikke så mange ladestandere rundt om i landet, og chaufførerne var af den grund lidt usikre på det. Men der har ikke været nogen problemer, siger han og tilføjer, at det blev nemmere, fordi ministeren boede på Fyn, hvor der trods alt ikke er så langt til, som hvis de skulle have kørt til Nordjylland.
Transportpolitikken er også til diskussion i forbindelse med grøn omstilling, og ministeriet har udarbejdet regler, så der bliver betalt penge til Klimaskovfonden for alle statslige flyrejser.
-Det kører helt automatisk. Alle rejser bliver købt gennem et centralt rejsebureau, der hvert år indbetaler et beløb for hver kilometer, der er fløjet, forklarer han. Men bevidstheden om klimaet medfører også, at mange møder efterhånden, afholdes digitalt.
-Det foretrækker vi. Men nogle møder er det nødvendigt at holde fysisk, siger han.
Anders Hofmann fremhæver, at de fleste er glade for, at lange rejsedage kan erstattes af digitale møder.
-Vores rejser er tit ret kedelige. F.eks. deltog ministeren og flere medarbejdere i COP’en i Egypten, og det eneste de oplevede, var mødelokaler og dårlig kaffe. Jeg oplever, at medarbejderne ser det som et gode at kunne være mere hjemme, og i forvejen har vi skåret meget ned på overnatninger i forbindelse med møder, nævner han. Ministeriet benytter stort set ikke indenrigsflyvning. Normalt tager de toget.
19 grader
Anders Hoffmann siger, at da det var en realitet, at alle skulle spare på varmen og energiforbruget på grund af manglende leverancer i forbindelse med krigen i Ukraine, var ministeriet klar over, at det offentlige måtte gå forrest.
-Derfor opstod ideen om, at vi kun skulle sænke temperaturen til 19 grader på offentlige arbejdspladser. Det kan alle affinde sig med, men det er ikke altid nemt at ramme temperaturen på de 19 grader, for hvis der er mange mennesker i rummet, stiger temperaturen jo. Så det har vist sig vanskeligere, end vi troede. Men vi prøver selvfølgelig at holde den, siger Anders Hoffmann og tilføjer, at der bliver sparet mange tusinde kroner ved at sænke temperaturen og medarbejdere bliver ved opslag på kontorerne mindet om at huske en ekstra trøje, så de ikke fryser. Mireille Enggard Kemp indskyder, at der er indkøbt nogle tæpper, som også bruges i andre sammenhænge. Dem kan medarbejderne desuden bruge, hvis de 19 grader er for koldt.
Et ønske, Mireille Enggaard Kempf endnu ikke har fået opfyldt, er grønne vægge, der er dækket af planter.
-Vi bor jo i et gammelt hus, hvor luften godt kan være tør – og vi har tit meget lange arbejdsdage, så det ville give et bedre indeklima, nævner hun. Udenfor på terrasserne på 5. sal har et firma fået ansvaret for en biodivers beplantning. Der dyrkes ikke tomater, men forskellige planter, der tiltrækker insekter og fugle og derfor et gode for klimaet. Og pæne at se på.
Hun siger, at en klimavenlig, bæredygtig tankegang påvirker hele huset, så der f.eks. stort set aldrig bruges stearinlys, er anskaffet et brugt mødebord i stedet for et nyt, at skraldespandene på hvert kontor er afskaffet, så man i stedet skal rejse sig og smide affald i skraldespande i kontorlommerne. Senere vil der kun være skraldespande i køkkenet, så det samtidig bliver sorteret. Det sparer masser af plasticposer – og giver en smule motion.
-Vi har diskuteret papir- eller stofhåndklæder på toiletterne, og er endt med papir for at undgå smitte fra stofhåndklæder, siger hun og fremhæver, at de med tiden er blevet lettere at finde og indkøbe klimavenlige og bæredygtige varer og løsninger. Dette interview er lavet, inden SVM-regeringen blev dannet og handler om de beslutninger, der blev truffet i det tidligere Klima-, Energi- og Forsyningsministerium.
FAKTA
Kompensation for flyrejser
Staten besluttede i 2020 som en del af sin grønne indkøbsstrategi at indbetale penge til Klimaskovfonden. Fonden skal fremme og finansiere omkostningseffektiv og robust skovrejsning og tage lavbundsjorde ud af landbrugsproduktion. Dette skal bidrage til, at Danmark opnår sine klimamål.
Fra den socialdemokratiske regering tiltrådte i 2019 og frem til 2021, har Klimaskovfonden modtaget 12,8 millioner kroner. Alle statslige flyrejser kompenseres, og de opgøres årligt med tilbagevirkende kraft.
DSB bidrager frivilligt til Klimaskovfonden med et beløb per solgt erhvervsrejse.
Beløbet er svarende til den CO2, der udledes på erhvervsrejser. Klimaskovfonden opgør beløbet til 250 kr. per CO2-enhed.
Klimaskovfonden skal gøre det muligt for både borgere, virksomheder og offentlige aktører at give et klimabidrag som tillæg til tilsvarende statslige indsatser. Projekterne vil sikre synergieffekter som fx rent vandmiljø og biodiversitet. Klimaskovfonden etableredes med 100 mio. kr. i startkapital fra finansloven for 2020. I maj måned 2022 blev de første 500 træer plantet i en skov i Guldborgsund Kommune, og endnu 23 skove er planlagt, ligesom et enkelt areal af lavbundsjord er udtaget af produktion.