Bornholms Politi er i gang med grøn omstilling. Det er nemt at udskifte elpærer og sortere affald. Det er sværere at træffe de rigtige, bæredygtige beslutninger om ombygning på politistationen – når prisen også spiller ind
Af Ingrid Pedersen
Medarbejderne i Bornholms Politi var hurtigt i gang med grøn omstilling, da protokollatet til overenskomsten i 2021 sagde, at ledelse og medarbejdere på alle niveauer skal inddrages i arbejdspladsernes indsats for at blive mere bæredygtige. De skal bidrage til landets grønne omstilling.
På en måde var de allerede i gang, for i 2008 vedtog regionskommunen visionen Bright Green Island, der skal gøre Bornholm energimæssigt selvforsynende, og den vision er politiet også med på. Desuden blev en større ombygning af politigården i 2012 udgangspunkt for en diskussion om bæredygtigt byggeri. Det var før Martin Preisz Gravesen blev politidirektør, men han har hørt, at der dengang var ønsker om at bygge et nulenergihus, men dengang døde tanken.
-Den kunne man måske genoplive, overvejer han, for der er flere ombygninger i gang på politigården.
Samarbejdsudvalget var involveret fra begyndelsen, for den grønne vilje har været til stede på stationen i mange år, og Bornholms Politi var blandt de første, der fik hjælp og inspiration til grøn omstilling fra Samarbejdssekretariatet.
Vi ringede til politidirektør Martin Preisz Gravesen, der er formand for samarbejdsudvalget, morgenen efter, at gasudslippet på Nord Stream 1 og 2 var blevet opdaget, og som chef for den lokale beredskabsstab var han på det tidspunkt involveret i at undersøge, hvad der var årsagen til lækken samt risikoen for følgevirkninger af gasudslippet.
-Og det understreger i hvert fald, at den grønne omstilling er påkrævet, siger han.
Men afvikling af ferie og travlhed i forbindelse med Folkemødet betyder, at de ikke er kommet så langt med at realisere planerne om en grønnere arbejdsdag, selv om både han og næstformand i SU, Nikolaj Bebe Jensen, der er tillidsrepræsentant for betjentene på øen, er meget engageret i, at omstillingen bliver realiseret og der er nedsat en arbejdsgruppe med administrationschef Lisbet Hallengren Kristensen i spidsen, der skal sørge for, at det sker.
Overflødige mails koster strøm
I Samarbejdsudvalget er grøn omstilling nu fast på dagsordenen sammen med andre politikker som fx kompetenceudvikling og sygefravær, men det var ikke helt nemt at komme i gang.
-Selv om interessen var til stede, var spørgsmålet i SU: ”Hvordan i alverden gør vi ”, siger politidirektøren.
Svaret på Bornholm var som sagt et møde med to konsulenter fra Samarbejdssekretariatet og så at gå i gang med de små, overskuelige ting.
-Mødet med Magnus og Jette var meget inspirerende, og det gjorde det meget mere konkret, siger han. Som led i en idegenereringsproces, opsatte de gule lapper med ideer, og de kom til at handle om at sætte LED-pærer i lamperne og gå videre med affaldssortering end kommunen gør.
Alle er også blevet mere bevidste om at slukke lys og pc’er, og på gangarealer er sensorerne indstillet til at slukke lyset hurtigere end tidligere. Det var det nemme, og de har ingen kantine, så diskussioner om kød og grøntsager undgår de.
Samkørsel
De tog også fat på en diskussion, som slet ikke er ført til ende endnu – og som er kompliceret, selv om det lyder nemt nok, at to kolleger, der begge skal til møde på Sjælland kører sammen.
Det er det bestemt ikke.
-Som udgangspunkt lyder det jo fornuftigt, siger Nicolai Bebe Jensen, betjentenes tillidsrepræsentant. Og det er klart, at hvis de skal til samme møde, følges de ad.
Men ellers tror han logistikken er umulig.
-Det er jo sjældent, at vores møder begynder og slutter samtidig, og det er spild af ressourcer, hvis vi skal vente på hinanden i flere timer, siger han. For slet ikke at tale om, at møderne kan finde sted forskellige stedet i Hovedstaden og på Sjælland.
Han peger også på, at det ikke kun er betjenten selv, der skal transporteres men også computere, våben og hunde. Det er nemmest i bil.
-Så den diskussion fortsætter, siger han. Men som de andre ser han også positivt på, at Bornholms Politi skal være mere bæredygtigt.
-Man skal bare ikke være for nidkær, når en kollega glemmer at slukke lyset, mener han.
Transporten omfatter også en diskussion om fly contra bilkørsel. Det er ikke helt indlysende, at fly er en større synder end bilen, for sidstnævnte kræver også en tur med en energislugende katamaran til Ystad.
-Dieselkatamaranen er lidt af en synder, siger Martin Preisz Gravesen og tilføjer, at han jo også gerne ser, at medarbejderne har mindst mulig spildtid under rejsen.
Han nævner også, at mange ting kan politiet ikke selv bestemme. Der er indgået flerårige aftaler om bilkøb. Det kan der ikke rokkes ved.
-Men næste udbudsrunde kommer også til at omfatte elbiler. Rigspolitiet er i gang med et pilotprojekt med en elbil, VW ID4, som patruljebil. Fire politikredse deltager i dette projekt. Derudover vil nogle af de civile biler givetvis blive elektriske næste gang.
-Og alt i alt er det en spændende proces. Og nødvendig. Det kan enhver se, siger han.
En medarbejder har fortalt, at hun har taget HK’s uddannelse som Grøn Forandringsagent, for at kunne se sine børnebørn i øjnene og sige, at hun gør, hvad hun kan for at begrænse belatningen af klimaet. Derhjemme gør hun allerede en indsats og den smitter af i arbejdsdagene, og hun siger, at der blandt kollegerne er stor lydhørhed og fokus på at have en CO2-belastende adfærd. Hun nævner som eksempel, at det faktisk koster store mængder strøm for at sende en masse unødvendige filer vedhæftet sine e-mails.
Ingen begrænsning
Administrationschef Lisbet Hallengren Kristensen, der er formand for arbejdsgruppen, siger, at der som udgangspunkt ikke er nogen begrænsninger i, hvad arbejdsgruppen kan arbejde videre med. Den skal brainstorme og generere ideer, som kan sættes i værk lokalt, så hun planlægger, at de laver en systematisk gennemgang af politigården for at se, hvor mulighederne er og undersøge, hvad der kan betale sig og er muligt.
Den grønne omstilling ligger mit hjerte nær, så vi vil bl.a. undersøge, om solceller er en mulighed, siger hun.
Og hun konstaterer, at SKI-aftalerne også spiller en rolle, for politikredsen har pligt til at bruge aftalerne, uanset om de omfattede varer er fremstillet på en bæredygtig måde eller ej.
– I forhold til de varer, der ikke er omfattet af indkøbsaftalerne, ligger der en stor opgave i markedsafdækning, for udover bæredygtighed skal vi jo også være sparsommelige og bruge statens penge bedst muligt, siger hun og nævner, at det kan blive en for stor ekstraomkostning altid at foretage det mest grønne og bæredygtige valg, ligesom det ofte kan være svært at gennemskue, hvilke varer der er mest miljøvenlige.
-I forhold til byggearbejder på politigården er vi endnu ikke afklarede i forhold til, hvordan vi skriver bæredygtighed ind i udbudsmaterialet, siger hun og er klar over, at der kan opstå store udfordringer.
-I princippet skal vi vælge den billigste løsning, medmindre der er stor kvalitetsforskel eller andet, der kan begrunde en anden løsning, siger hun.
-I første omgang går vi i dialog med Rigspolitiet om, hvad vi kan og må. Det bliver både spændende og besværligt, forudser Lisbet Hallengren Kristensen.
