Den case, som vi har fået lov til at bringe i dette nyhedsbrev, vedrører et TRIO-udvalg på en større uddannelsesinstitution.
Vi har været i kontakt med flere statslige arbejdspladser, der har anvendt begrebet ”TRIO-udvalg”. Dette begreb findes ikke i Samarbejdsaftalen eller andre overenskomster for de statslige arbejdspladser. Begrebet kendes derimod fra de kommunale og regionale arbejdspladser, hvor der etableres et formaliseret samarbejde mellem tillidsrepræsentant(er), arbejdsmiljørepræsentant(er) og ledelsen uden om det formelle samarbejdssystem. Intentionen med dette er at styrke det daglige samarbejde om kerneopgaverne og arbejdsmiljøet ved at etablere en lille gruppe, der systematisk, men ofte uformelt, mødes og drøfter spørgsmål, der har betydning for hverdagens opgaveløsning og trivsel. I en trio samler man tre forskellige vinkler på en sag: Lederens, arbejdsmiljørepræsentantens og tillidsrepræsentantens.
Tendensen med at flere statslige arbejdspladser taler om TRIO-udvalg kan være udtryk for et ønske om at integrere drøftelserne i samarbejdsudvalget med arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Dette er positivt, men det er vigtigt at være opmærksom på det formelle aftalemæssige og lovgivningsmæssige ophæng for hhv. samarbejdsudvalget og AMO, og at dette definerer forskellige opgaver og roller for de to systemer.
Hvis I ønsker et formaliseret øget samarbejde mellem samarbejdsudvalget og AMO, gøres dette ved at man lokalt indgår aftale om dette i form af en virksomhedsaftale. I denne kan man aftale en anden formel struktur end hvad der følger af Samarbejdsaftalen og bekendtgørelse 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed. I en virksomhedsaftale skal der i så tilfælde tydeligt defineres på hvilket organisatorisk niveau udvalgene etableres, triogrupper, hvilke opgaver de har, samt hvilke pladser og funktioner, der er. I sådanne tilfælde kan funktioner og mandat godt udfyldes af den gruppe, man vælger at kalde ”TRIO”, men først der. Og aftalen skal indgås mellem institutionens ledelse og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter (som regel den stedlige TR) – altså ikke af samarbejdsudvalget. Yderligere krav til en virksomhedsaftale kan I finde i ”Vejledning om Samarbejdsaftalens §8 om sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg”. I finder den på vores hjemmeside.
Ambitionerne om et øget samarbejde mellem AMO og samarbejdsudvalget kan også opnås på anden vis end ved en formaliseret struktur. F.eks. ved at holde fælles møder om de emner, som begge udvalg har opgaver i forhold til, herunder arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. Eller ved at formand og næstformand for arbejdsmiljøudvalget deltager i møder i samarbejdsudvalget, når dette er relevant.
Det at få etableret den rette SU-struktur kan være ganske kompliceret, og vi står som altid gerne til rådighed med sparring i forhold til jeres lokale drøftelser. I kan også læse mere om vores erfaringer med etablering af sammenlagt samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg her.
