Grøn omstilling har været en del af DTU gennem mange år. Nu er der fokus på, at et godt psykisk arbejdsmiljø også fremmer grøn omstilling
Af Ingrid Pedersen
DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har altid været en del af den grønne omstilling. Endda været med til at skabe den, for de teknologier, der skal til for at gøre industri og forbrug mere bæredygtigt, er ofte udviklet af ingeniører.
-Og i dag kan ingen ingeniør eller ingeniørstuderende undlade at tænke i grøn teknologi, understreger Nina Fog, chefkonsulent i HR, medlem af SU. Sådan har uddannelserne udviklet sig gennem det seneste årti og i samme periode har DTU hvert år lavet et grønt regnskab over sin egen drift.
Annette Frøhling tilføjer, at universitetet også selv skal walk-the-talk, og udgav derfor sidste år en omfattende bæredygtighedsrapport, der kortlægger, hvordan DTU også på campus har arbejder med grøn omstilling.
-Med den dokumenterer vi, hvordan vi også har orden i eget hus, siger hun.
Læs DTU’s bæredygtighedsrapport her.
Annette Frøhling, ledelsessekretær, næstformand i SU siger, at grøn omstilling er en så integreret del af DTU, at man i hverdagen ikke tænker over det, og heller ikke tænker så meget over, hvordan samarbejdsudvalgene bliver inddraget.
-Men for eksempel, da man begyndte at tænke biodiversitet ind i de grønne områder, var det svært for gartnerne at acceptere den nye stil. De er jo uddannet anlægsgartnere, så de skulle vænne sig til, at afklippet fra hækken skulle komposteres og at de grønne områder nu ser anderledes ud, siger Nina Fog.
Ikke kun til hvide mænd
Både hun og Nina Fog understreger, at ledelsen er meget optaget af at inddrage samarbejdsudvalgene, og at det, der netop nu fokuseres på, er det sociale, så universiteter både er en attraktiv arbejdsplads og uddannelsessted.
-Trivselsdagsordnen er vigtig, fordi dårlig trivsel er dyrt, siger Annette Frøhling, og Nina Fog tilføjer, at det kræver et trygt arbejdsmiljø og psykologisk sikkerhed at være innovativ og udvikle nye ideer.
-Det nye er, at vi er meget bevidste om at bruge de lokale samarbejdsudvalg til at sikre, at vi bliver endnu mere inkluderende i vores samarbejdskultur, så vi ikke kun er et sted, hvor hvide mænd udvikler teknologier til hvide mænd, siger hun og nævner, at det kan være svært at fastholde eller fremsætte sine ideer, hvis man føler, man er meget anderledes end resten af flokken.
-Derfor har forskningsmiljøet her brug for en bred diversitetsdagsorden, og træning i dialog og arbejde med diversitet, siger Nina Fog.
DTU er en attraktiv arbejdsplads på den måde, at professorerne bliver der i mange år, men Nina Fog og Annette Frøhling nævner, at der også er en fleksibilitetsdagsorden på vej, der gør det muligt for underviserne for eksempel at få orlov, så de kan arbejde nogle år på andre arbejdspladser – fx i private virksomheder, og derefter komme tilbage.
-Vi arbejder også med muligheden for arbejde på flere campi, forklarer Annete Frøhling som en mulighed for at give plads til nye undervisere.
Som en del af fokus på trivsel har DTU skiftet deres traditionelle trivselsmåling ud med trivselsdialoger. Her går ledelsen forrest og inviterer alle medarbejdere til en dialog om trivsel. HR hjælper med at gennemføre trivselsdialogerne, og HR har sammen med HSU udviklet dialogkort, der sikrer at alle får plads til at tale om, hvad der fylder for dem, forklarer Nina Fog.
-Det sikrer en struktureret proces for trivselssamtaler i samarbejde med de lokale samarbejdsudvalg, forklarer Annette Frøhling og understreger, at LSU skal initiere det og prikke til ledelsen, hvis det ikke sker.
De er begge bevidste om, at arbejdet drives af ingeniører, der godt kan være lidt introverte, men indtil nu er der gode erfaringer med disse trivselssamtaler, der sikrer, at man taler om det væsentlige. De siger, at de er i en proces, hvor de bliver bedre og bedre til dialogen, også om de svære emner.
Postcorona
Læringen fra den lange coronanedlukning er også, at mange trives med hjemmearbejdsdage, som ellers ikke var så udbredte og accepterede, før nedlukningen nødvendiggjorde dem.
-Postcorona viser, hvor meget fællesskab betyder. Men det viser også, at nogle medarbejdere ikke hadede at arbejde hjemme. Derfor skal vi skabe rum for, at det er legitimt at ønske at arbejde hjemme. Vi skal skabe en struktur, der imødekommer fleres ønske om, hvor de ønsker at arbejde, siger Nina Fog.
-Og den erfaring har helt klart givet et bedre arbejdsmiljø, understreger Annette Frøhling. Det bekræftes også af Arbejdstilsynet, der netop har besøgt fire enheder og ikke fundet problemer. Men dialogen om hjemmearbejdspladser giver mere arbejde til lederne, for når en medarbejder er hjemme, betyder det reelt 1:1-ledelse, og spørgsmålet om hjemmearbejde er meget individuelt, men samtidig skal alle bidrage til fællesskabet. Derfor hører spørgsmålet også hjemme i samarbejdsudvalgene.
-Vi skal ikke falde i den der med, at hun er jo heller aldrig til stede, fordi folk både arbejder hjemme og har møder ude i byen, siger Nina Fog.
Når de er så opmærksomme på muligheden for at arbejde fleksibelt og finde løsninger handler det også om at skabe attraktive arbejdspladser for kommende generationer.
-Og i den sammenhæng skal vi geare organisationen til at være fleksibel. Det er et vigtigt element i DTU’s arbejde med at tiltrække og udvikle vores medarbejdere, siger Nina Fog.
-I øjeblikket er det noget, vi eksperimenterer meget med, og der er opfordring fra HSU om at tage det på dagsordenen, siger Annette Frøhling, der tilføjer, at denne diskussion aldrig ville været opstået uden coronahjemsendelsen. Hun minder også om, at den alvorlige sygdom og dens konsekvenser desuden skabte en fantastisk kompetenceudvikling i at holde online møder og dermed begrænse behovet for flyrejser.
– Flyrejser er ikke noget, der fylder meget i diskussionerne her. I forbindelse med coronahjemsendelsen udarbejdede HSU en retningslinje, som har et budskab om at vurdere, hvad der giver mest mening: at deltage fysisk eller online i en international konference eller for den sags skyld i et to-timersmøde i den anden ende af landet, siger Annette Frøhling.
Hvad kan en mur holde til?
DTU er selvejende og ejer selv sine bygninger. Ombygning og nybyggerier bliver derfor ikke styret af Bygningsstyrelsen, og der bygges meget og stort på DTU, når nødvendigheden opstår.
-Også på det punkt kører den grønne omstilling godt, siger Nina Fog. DTU har selv en stor bygherreorganisation og har vundet priser i DBNG-certificering for bæredygtige byggeri. Også her handler det om at agere, som man selv prædiker, så byggerierne får indbygget gangbroer og andre muligheder for at mennesker mødes. Desuden skal lokaler kunne bruges til mange formål, så de store auditorier ikke kun bruges til tavleundervisning, men også til andre formål. Det siger sig selv, at alle nye bygninger bygges bæredygtigt.
-Og du finder ikke en studerende her, som ikke har bæredygtighedsambitioner, inden de starter studiet, nævner Annette Frøhling.
Men nogle studier kræver meget plads. Det gælder fx en stor vindtunnel ved Risø, der kan teste vindmøller, en solid mur i fuld størrelse, hvor man tester styrke og holdbarhed af nye bygningsmaterialer.
-Når du kører over Storebæltsbroen, er du sikkert glad for at vide, at alle materialerne er testet, så vi ved, de kan holde, indskyder Nina Fog.
Alle institutter har udviklingsmål, og i dialogen om dem er institutternes LSU involveret, og universitetets øverste ledelse spørger altid, når et instituts UMV (årlige strategi med Udviklingsmål og Virkemidler) bliver fremlagt, om LSU har været involveret.
-Så medarbejderinddragelse i udvikling og grøn omstilling er en central og integreret del af DTU, men det er bare ikke noget, vi går og tænker over i det daglige. Det er bare noget som vi gør, siger Annette Frøhling.
FAKTA
I bæredygtighedsrapporten kan man fx læse, at færre parkeringspladser ved campus gør det mindre attraktivt at køre i bil til DTU, at planter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark mindsker nødvendigheden af vanding – og når der vandes, bruges regnvand.
På grund af pandemien var antallet af flyrejser i 20-21 reduceret med 89 procent, men også i fremtiden forventes et fald i antallet af flyrejser per årsværk. Dog ikke på samme niveau.
I 2025 skal 80-90 procent af indkøb over 100.000 kr. svare til DTU’s definition af sustainable/bæredygtigt indkøb, og affaldsmængden per årsværk er allerede reduceret med 17 procent siden 2017, og sigtelinjen er, at i 2025 skal 50 procent af affaldet reelt genanvendes.
Se DTU’s bæredygtighedsrapport her.
Rapporten er delt op i tre områder: Miljø og ressourceforbrug, Socialt (være en attraktiv arbejdsplads og uddannelsessted) og Ledelsens Ansvar.