Det Kongelige Teater er i gang med en grøn omstilling, som inddrager alle medarbejderne. De første klimavenlige forestillinger er undervejs, herunder Hex og Hobbitten som pilotprojekter.

Af Ingrid Pedersen

Foto: Det Kgl. Teater

Et par håndværkere er ved at klargøre Bamses hus, for lige om lidt kommer den populære ballet Bamse – så balletter vi igen op på teatrets Gamle scene, og i det store rum bag scenen er der fyldt med vægge, kunstige blomsterbuketter, lysekroner, en kæmpestor model af Rodins Grubleren og alskens andre rekvisitter, der er fundet frem til kommende forestillinger. Teatret har altid genbrugt både kostumer, rekvisitter og dekorationer, men efter teatret vedtog bæredygtighedsstrategien Grønt Teater, er alle bevidste om, at hverdagen skal være mere bæredygtig og meget mere skal genbruges.

Som alle andre statslige virksomheder blev teatret for flere år siden pålagt energibesparelser, og siden 2006 er det årlige energiforbrug faldet med 39,4 procent. Men der skal meget mere til, og Det Kongelige Teater vil gerne gå forrest og vise andre sine grønne initiativer.

Derfor etablerede teatret i 2019 Grønt Forum, hvor interesserede ledere og medarbejder blev inviteret til at komme med input til Grønt Teater, der blev til teatrets strategi om bæredygtighed.

Solceller på Operaen

Chefkonsulent for Organisations- og Kompetenceudvikling Camilla Iisager Petersen og chef for bæredygtighed chefarkitekt Kim Fridbjørg har ansvaret for teatrets grønne omstilling. De siger samstemmende, at projektet er supervigtigt, og at det heldigvis har opbakning fra alle ledere og medarbejdere, der i stort tal har engageret sig i Grønt Forum.

Det Kongelige Teater samarbejder med andre europæiske teatre og operahuse og begge understreger, at Danmark er med i front på området. Camilla Iisager Petersen siger, at en af de store indsatser har været at montere 3500 kvadratmeter solceller på Operaens tag. De dækker en tredjedel af Operaens energiforbrug, men også mindre ting er blevet sat i værk. Det gælder for eksempel affaldssortering og nogle små klistermærker, der uden løftede pegefingre minder kolleger om, hvor de kan gøre en forskel.

Fra kolonihaven og Roskildefestival

Det hele begyndte med, at alle medarbejdere blev inviteret til en dag at diskutere mulighederne for at skabe et mere grønt teater og komme med ideer til forandringer på lige præcis deres område. Grønt Forum blev arnested for en masse gode ideer, der er blevet kogt ned til tre overordnede mål. Undervejs blev det hele diskuteret i samarbejdsudvalget.

-Men hele diskussionen løftede sig op over de traditionelle modsætninger mellem ledelse og medarbejdere, siger Kim Fridbjørg.

Det samme siger fællestillidsrepræsentant, næstformand i SU Nicolai Bentsen.

-SU har bakket op om engagementet, men vores rolle har mest været at overvåge ledelsesinitiativerne og facilitere omstillingen, siger han og forklarer, at Grønt Forum har aktiveret nogle helt andre kolleger end dem, der normalt engagerer sig i fagligt arbejde.

-Og det er virkelig fint, at det har været drevet på den måde, så de har været med til at fremelske engagementet, siger han. Nicolai Bentsen tilføjer også, at der er tunge emner i den grønne omstilling – f.eks. strømforbrug og arbejdet med kostumer, som kræver en særlig indsigt, før det sættes i værk.

Ideen til Grønt Forum kom fra Økonomi- og personaledirektør Marie Munk, der også er medlem af samarbejdsudvalget. Hun er overvældet over, hvor stor viden og erfaringer, man kan hente hos medarbejderne.

-De har erfaringer lige fra kolonihaven til Roskildefestival, og dem skal man jo bruge i stedet for at indkøbe viden om emnet, siger hun og fortæller, hvor vigtigt det er, at ideerne kommer fra en bredere kreds og på den måde vokser nedefra.

-Det spiller fint sammen med SU, for her behandler vi jo den overordnede strategi, og SU bliver hele tiden involveret. En del af arbejdet er jo outsourcet til for eksempel Slots- og Kulturstyrelsen, og også kantinedriften er ekstern, og i den forbindelse kan SU godt have konkrete drøftelser om at undgå madspild, men som sagt handler vores drøftelser mest om den overordnede strategi – og den komplementerer de ideer, der opstår i Grønt Forum, siger Marie Munk.

En stor maskine

Nogle indsatser er nemme at sætte i værk. At vognparken gradvist skal udskiftes med elbiler, siger sig selv. Men andre kræver, at man indkalder ekspertviden.

-Det er jo ikke indlysende, hvad vi skal sætte i gang først, siger Camilla Iisager Petersen. Men ekspertisen henter de hos Slots- og Kulturstyrelsen, der har både fagfolk og måleapparater, der kan hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger angående bygningsdrift, for nogle af bygningerne er mere end 100 år gamle.

-Og alene scenerummet er en stor maskine. Det er jo ikke synligt for publikum, men det rummer en masse energikrævende teknik. Her er et stort potentiale for energibesparelse – uden det går ud over publikums oplevelse. Og noget af det er også en fordel for arbejdsmiljøet, siger Kim Fridbjørg.

-I 80’erne tændte vi jo bare alt lyset, når nogen var på scenen. Det betød, at der blev utroligt varmt, men nu har vi skiftet til led-lys. Der er dog stadig potentiale i ikke at tænde det hele under prøverne, siger han og tilføjer, at teatret også er godt hjulpet på vej af, at der er sat varmemålere på alle lokaliteter. Det skal stadig være bekvemt at opholde sig på arbejdspladsen, og Kim Fridbjørg understreger, at folk selvfølgelig ikke skal have dårlig samvittighed over, at de bruger energi, når de passer deres arbejde.

Camilla Iisager Petersen fremhæver, at Grønt Teater ikke er en spareøvelse, og at ingen har opfattet det på den måde. Tværtimod er der opbakning hos alle.

Men det spiller også en rolle, at teatret i Kasper Holten har en karismatisk chef, der støtter den grønne omstilling.

-Det er vigtigt, at ændringerne er forankret ledelsesmæssigt, så enhver ved, at det er noget, der er kommet for at blive. Og sådan er det jo også i alle store danske virksomheder. Det er noget, man tager alvorligt, og på en alvorlig baggrund, siger Kim Fridbjørg.

Han holder en del talks om emnet og er klar over, at en negativ dagsorden ikke skal dominere. Den grønne omstilling skal drives af viden, håb og lyst.

Kostumer og scenografi

Scenografier har altid været genbrugt, og de er opbygget, så de kan pakkes i containere og er klar til brug næste gang, teatret opfører stykket. Men med inspiration fra bl.a. Amsterdam og London er de nu begyndt minutiøst at registrere de enkelte dele på lageret, så sceneteknikerne nemt kan finde maskindele og hjul næste gang, de skal opføre en forestilling. Meget vil i fremtiden være genanvendelige standardelementer, som er lette at male over og genbruge. Tidligere blev der købt nye plader hver gang, der skulle bygges en væg på scenen.

-Så forsøg med asset management er et af indsatsområderne i lager og logistik, forklarer han, for det er der både et økonomisk og et bæredygtighedsperspektiv i.

Genbrugsbørs og ophavsret

Kim Fridbjørg kalder teatret et samfund i samfundet med meget diverse opgaver. Der er bygninger og deres vedligeholdelse, transport, kantiner, produktion og et kæmpestort lager i 450 containere på Refshaleøen, foruden to skoler – balletskolen og operaakademiet, kantiner, vagtmandskab, indkøb og kontrakter. Det er meget mere end nogle skuespillere på en scene.

Der er selvfølgelig også genstande og materialer, der er udtjent på teatret. Der arbejdes på at etablere et samarbejde med andre teatre på en slags genbrugsbørs, men her kan Det Kongelige Teater støde på helt særlige problemer, for dem, der har designet kostumer og scenografier er som regel freelancere, og de har ophavsret til deres værker. Derfor må værkerne ikke uden aftale bruges i en anden sammenhæng end den, de er skabt til. Kostumerne må godt defragmenteres, så stoffet bruges i andre sammenhænge – men ikke hele dragten.

Kim Fridbjørg forventer, at med tiden vil minimum 50 procent af alle materialer fra en teaterproduktion blive genbrugt.

Hex og Hobbitter

To store forestillinger på Det Kongelige Teater bliver som forsøg produceret som ’grønne forestillinger’. Det er Hobbitten, der blev opført i Dyrehaven og på Moesgaard Museum i Aarhus. Hex har i skrivende stund ikke haft premiere, og en rapport om erfaringerne med Hobbitten er på vej, så erfaringerne kan bruges ved andre produktioner. Kim Fridbjørg er sikker på, at intet overfor publikum afslører, at der er truffet nogle andre valg for at gøre forestillingen bæredygtig. Han beskriver en teaterproduktion som byggeriet af et hus, hvor der undervejs holdes en masse møder, og den grønne implementering kræver lidt mere tid.

-For eksempel skal skræddersalen researche lidt mere på materialevalg, og det samme skal scenograferne. De har dog hjælp af f.eks. ’materialepyramiden’, som er lavet på Arkitektskolen. Der kan man for eksempel se, hvor bæredygtigt træ er sammenlignet med aluminium. Men det er svært alligevel, for det tager ikke højde for, hvor mange gange aluminium kan smeltes om og genbruges og at det er lettere at transportere. Her spiller arbejdsmiljø en rolle.

Han understreger, at en succes i princippet er mere bæredygtig en end forestilling, der kun vises få gange. F.eks. skal der ikke købes nyt, når Nøddeknækkeren jul efter jul opføres på Gamle scene eller når kæmpesuccesen Amadeus snart kommer op igen.

Et af de næste forhold, teatret vil undersøge, er publikums transport til teatret. Cykler de, tager de bussen eller køre de i egen bil. Det har også betydning for teateroplevelsens klimaaftryk.

Faktaboks

Grønt Teater

Det Kongelige Teaters bestyrelse vedtog i marts 2022 bæredygtighedsstrategien Grønt Teater, der frem til 2030 skal gøre teatret mere bæredygtigt.

Det Kongelige Teater har i alt syv scener fordelt på Operaen, Skuespilhuset og Gamle Scene. Desuden turnerer teatret hvert år med en række forestillinger.

Det Kongelige Teater laver 25 nye produktioner om året – ofte i samarbejde med andre europæiske teatre, så man kan bruge hinandens kostumer, scenografier og andet.

Tre overordnede mål

Grønt Teater har tre mål. At:

• Begrænse energiforbruget
• Prioritere genanvendelse og forbruge på en bæredygtig måde
• Skabe bevidsthed om den miljømæssige påvirkning af valg og adfærd

Syv indsatser

Teatret har valgt syv områder, hvor der skal gøres en særlig indsats. Det er:

• 1. Bygningsdrift
• 2. Produktion
• 3. Lager og logistik
• 4. Kantinedrift
• 5. Indkøb og kontrakter
• 6. Affaldshåndtering
• 7. Publikum