”Det blev rigtig tydeligt for os alle sammen, hvorfor vi havde haft svært ved at få det her til at fungere – og hvad der skulle til for at vi kunne komme videre”
Det kan være svært helt at undgå konflikter på arbejdspladsen, men hvis man accepterer og adresserer konflikterne konstruktivt, kan man løse dem, inden de vokser sig så store, at de skygger for opgaveløsningen og det gode samarbejde.
Samarbejdssekretariatet tilbyder konfliktvejledning til samarbejdsudvalg på statslige arbejdspladser, og det er vores erfaring, at det er mere sandsynligt, at en konflikt eskalerer, end at den løser sig selv – men det er også vores erfaring, at selv meget svære konflikter kan løses, hvis de bliver håndteret proaktivt og konstruktivt.
En af de statslige arbejdspladser, der har fået nye redskaber til konflikthåndtering er UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. De har været igennem et forløb med Samarbejdssekretariatet, og vi har taget en (virtuel) snak med dem om, hvad de fik med fra forløbet – og hvad der fik dem til at kontakte Samarbejdssekretariatet til at starte med:
”Vores medarbejderundersøgelse afdækkede en række udfordringer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, og denne gang ønskede vi at følge op på undersøgelsen på en anden måde end tidligere. Vi ville gerne nå et spadestik dybere og arbejde med at få løst udfordringerne mere grundlæggende på en mere konstruktiv måde. Samtidig havde vi et ønske om at styrke samarbejdet i TRIO, fordi vi oplevede uhensigtsmæssigheder i samarbejdet,” fortæller uddannelseschef for socialrådgiveruddannelsen, Lenna Vogn Petersen.
Hvad var det for nogle udfordringer?
”Vores samarbejde i TRIO var mudret. Vi var uklare på hvilke emner, der hørte hjemme i TRIO-gruppen, og vi manglede en rolleafklaring. Vi havde altså både brug for at få mere klarhed omkring de enkelte medlemmers funktion og på genstandsfeltet for TRIO-samarbejdet – og hvordan det kobler sig på den øvrige samarbejdsstruktur,” fortæller Lenna Vogn Petersen.
Hvordan oplevede I de udfordringer i ledelsen?
”Fra ledelsens side oplevede vi en god dialog med medarbejderrepræsentanterne på TRIO-møderne, men vi oplevede også en uoverensstemmelse mellem det, der foregik på møderne, og det, der foregik efter, hvor medarbejderrepræsentanterne ofte vendte tilbage med problemstillinger, der var blevet drøftet, fordi kollegaerne ikke var tilfredse med de beslutninger, ledelsen havde truffet efterfølgende. Det blev sådan et dødvande, hvor vi ikke kom videre i arbejdet. Vi blev ved med at bokse om de samme ting,” fortæller Lenna Vogn Petersen.
Hvad tror du det skyldtes?
”En del af problematikken bundede i, at TRIO blev opfattet som et forhandlingsorgan mere end som et samarbejdsorgan. Det gjorde, at kollegernes forventninger til medarbejderrepræsentanternes rolle blev mudret. Samtidig behandlede vi for mange emner, som hører hjemme i andre fora – for eksempel på et personalemøde,” fortæller Lenna Vogn Petersen.
Hvordan oplevede I udfordringerne som medarbejderrepræsentanter?
”Vi havde haft nogle konflikter, der var dybe og kom til at udspille sig på et personligt plan. Derfor var det en kæmpe lettelse, at Samarbejdssekretariatet både kunne skabe klarhed om, hvad der var vores rolle som medarbejderrepræsentanter, og samtidig få det, som jeg oplevede blev lagt på os som personer, lagt over på rollen,” fortæller lektor Anna Sejer Nielsen.
Hvordan arbejdede I med de udfordringer i forløbet med Samarbejdssekretariatet?
”Da Samarbejdssekretariatet kom, led vores samarbejde under en konkret konflikt mellem medarbejdere og ledelse, og det var en lettelse, at der kom nogle udefra, der var partsneutrale. Det betød, at problemerne kunne blive italesat, og vi kunne både lytte og blive hørt. Det har gjort, at vi har fået ryddet op i nogle ting, der var nødvendige at rydde op i for at vi kunne arbejde videre,” fortæller Anna Sejer Nielsen.
Udover arbejdet med de konkrete udfordringer, der havde været i samarbejdet, blev der også skabt klarhed omkring rammerne for det fremtidige arbejde, fortæller Lenna Vogn Petersen: ”Samarbejdssekretariatets konsulent deltog på et medarbejderseminar [for alle uddannelsens medarbejdere, red.], hvor de fortalte om samarbejdsstrukturen og Samarbejdsaftalen. Det gjorde det mere klart for os alle sammen, hvilke emner der skal behandles, og hvilke der ikke skal. Det blev også klart for alle, at TRIO ikke træffer beslutninger. Der kan udarbejdes procedurer eller retningslinjer, og der kan bringes perspektiver i spil, men det er ledelsen, der træffer beslutninger.”
”Samarbejdssekretariatet er en neutral instans, som ikke tager parti, og jeg synes, der har været en stor anerkendelse og respekt for alle parter, samtidig med at vi arbejdede os hele vejen rundt og så tingene fra forskellige sider. Dialogen er blevet styrket gennem nye redskaber, og det har en positiv betydning for samarbejdet,” supplerer lektor Susanne Tindgard Lauridsen
Hvad er det vigtigste, I har taget med?
”Vi har haft nogle uoverensstemmelser, og der var brug for at få talt tingene igennem i et trygt rum. Det rum formåede Samarbejdssekretariatet at skabe. Det gjorde, at vi kunne tale om nogle af de ting, der gjorde ondt, og det blev rigtig tydeligt for os alle sammen, hvorfor vi havde haft svært ved at få det her til at fungere – og hvad der skulle til for at vi kunne komme videre. Der, hvor vi står nu, tror jeg det vigtigste er den øgede opmærksomhed på hvilke problematikker, der skal behandles hvor. Det betyder, at vi har fundet ud af, hvordan vi bruger TRIO-møderne bedst og hvordan vi i andre fora skaber plads til dialog omkring de emner, som ikke behandles i TRIO,” fortæller Lenna Vogn Petersen.
”Vi har fundet ud af, at mange af de emner, vi behandlede på TRIO-møderne tidligere, ikke hører hjemme der, så de bliver i stedet taget op på tovholdermøder eller i udvalg. En anden udløber af forløbet med Samarbejdssekretariatet er, at vi holder flere personalemøder – og vi arbejder i det hele taget med at blive bedre til få alle medarbejdernes perspektiver i spil, så vi kan få vendt udfordringer, inden de vokser sig til et problem,” fortæller lektor Reza Javid.
”Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere skarp på, at det er en rolle, jeg tager på mig, og hvad det er for en funktion, der ligger i den rolle – også overfor min ledelse og kollegaer, der måske har haft nogle urealistiske forventninger til, hvad jeg kan i den rolle,” slutter Anna Sejer Nielsen.
I kan læse mere om, hvordan Samarbejdssekretariatet arbejder, og hvordan et forløb kan se ud her.
