Vi har snakket med to af Samarbejdssekretariatets erfarne undervisere for at høre om, hvordan myndighedernes restriktioner har påvirket deres undervisning, og hvordan de oplever, at det har påvirket deltagernes udbytte.
Lars F. Hansen, der har varetaget undervisningsopgaver for Samarbejdssekretariatet på statens arbejdspladser i knap 5 år, fortæller:
”Vi skal være mest opmærksomme på at sikre, at de læringsaktiviteter vi rent faktisk laver, også understøtter de forskellige læringsstile og indlæringen hos så mange som muligt. Vi gør meget ud af i Samarbejdssekretariatet, at arbejde med forskellige undervisningsformer, så man netop tilgodeser alle. Den største udfordring i det her er, hvordan vi kan tænke lidt mere kreativt, så vi sikrer den del af det. Vi er stadig nye i det, jeg har kun afholdt to fysiske kurser efter corona og med de restriktioner, der er. Men det er jo noget med at få tilrettelagt øvelserne. For det første at blive ved med at have øvelser – det er meget nemt at sætte sig tilbage og så bare vise et powerpoint og så fortælle ud fra den – det kan man jo sige, er meget coronavenligt. For det andet at arbejde med, hvordan kan man lave øvelserne anderledes. Kan man lave en øvelse, hvor man normalt skal stå op og gå lidt rundt – kan man lave den mens man sidder ned? Ja det kan man måske godt, men man skal lige vende den en gang mere. Det er hele essensen i det her. Og der skal måske endnu flere opgaver ind, det kan også være individuelle opgaver, men flere opgaver og interaktion med hinanden i plenum – i diskussioner, i argumentationer, i erfaringsudvekslinger på en styret måde sådan så man sikrer, at de er tilstede i rummet. Man skal turde prøve noget af og være klar på at ændre det undervejs og have en plan b og c klar, når man er derude med øvelserne. Fordelen ved at undervise fysisk er, at det er meget nemmere for kursisterne at arbejde med det relationelle, og de kan nemmere komme og spørge mig om nogle ting i pausen og dele deres erfaringer.”
Underviser for Samarbejdssekretariatet, Anders Kragh Moestrup, har lignende oplevelse, efter at have undervist på Den Jydske Haandværkerskole. Han blev ansat som underviser i 2014. Anders fortæller:
”Vi skulle lige vænne os til, sådan rent fysisk, hvad vi måtte, og hvad vi ikke måtte. Vi sørgede for at spritte af, holde afstand og bruge masker og den slags, men ellers kunne man stort set gennemføre et kursus som normalt. Vores undervisning går typisk ud på, at vi laver nogle korte oplæg, og så er der nogle øvelser blandt deltagerne, og der skulle vi jo så sørge for, at der ikke er alt for meget fysisk kontakt. Blandt andet ved en øvelse, jeg normalt laver i starten, hvor jeg ligger nogle kort på et bord, og hvor alle så trækker et kort, men i de her tider synes jeg ikke, det var forsvarligt at gøre på den måde, hvor alle skal røre de samme kort, så derfor gav jeg dem to spørgsmål i stedet for, og så måtte de snakke ud fra dem. Jeg holdt fast i, at de skulle snakke sammen, fordi det er trods alt formålet med samarbejdsudvalg. Jeg kørte kurset som et almindeligt kursus, og justerede lidt på de øvelser, hvor det var nødvendigt, og så var der også en øvelse som jeg helt undlod at lave. Mit overordnede indtryk er, at det sagtens kan lade sig gøre at afholde disse kurser uden at det sker på bekostning af deltagernes udbytte.”
Begge undervisere peger på, at det kræver tilvænning og kreativitet at tilrettelægge undervisningen, så det lever op til myndighedernes restriktioner, men at det ikke er i vejen for kursisternes udbytte – tværtimod er de fysiske møder vigtige for at kunne skabe relationer i samarbejdsudvalgene ude på de statslige arbejdspladser.