BurgerClose

Webinar 29. april 2021 om værdiskabelse via SU-arbejdet

Torsdag den 29. april kl. 14.00-15.30 holder Samarbejdssekretariatet webinar om spørgsmålet: Hvordan skaber vi værdi i SU, og hvordan giver SU-arbejdet værdi for arbejdspladsen? Nogle gange hører man spørgsmålet, hvad skal vi egentlig med SU? Hvorfor skal vi bruge tid på det, og hvad får vi egentlig ud af det?

Spørgsmålene er mange, men svaret er enkelt. Der er masser af værdi i SU og masser af værdi for arbejdspladsen, hvis man orkestrerer det, som det er tiltænkt. Men vi skal være gode til at tage det alvorligt og være opmærksomme på at få værdien ud på arbejdspladsen og ikke blot i ledelsesbeslutningerne.

Derfor skal der også være fokus på værdien af SU – og det kræver, at alle parter i SU er afklaret med og tager deres roller og forpligtigelser alvorligt. Hvis der ikke er værdi i selve SU-arbejdet, opleves det heller ikke ude i organisationen. Det gælder om at få alle til at arbejde for at skabe den bedst mulige arbejdsplads inden for de givne rammer.

På dette webinar vil Ane Alsløv og Magnus Bryde sætte fokus på, hvordan vi får sikret og italesat værdien i og af SU. Og på hvordan vi omsætter SU’s arbejde til at skabe værdi for hele arbejdspladsen.

Ane Alsløv er en af Samarbejdssekretariatets SU-undervisere og har mangeårig praksiserfaring med SU-arbejde, og Magnus Bryde rådgiver og vejleder som koordinerende konsulent i Samarbejdssekretariatet statens arbejdspladser i hele landet i, hvordan SU-arbejdet skaber værdi i praksis.

Webinaret afholdes på ZOOM, og det er gratis at deltage.

Gå til indkøbskurven...