BurgerClose
Samarbejdssekretariatet

Nye temakurser

29-06-2018

De koordinerende konsulenter har i løbet af foråret knoklet med at få færdigudviklet vores nyeste temakurser

Paletten med temakurser omfatter nu følgende tilbud til samarbejdsudvalg, der ønsker at gå i dybden med et særligt emne og hvor der arbejdes med SUs rolle som aktør ift. temaet og organisationen:

  • Omstillingsprocesser: Hvordan arbejder SU bedst med den usikkerhed, der opstår i organisationen i kølvandet på en omstillingsproces, og hvordan medvirker SU til at sætte fokus på trivsel og udviklingsmuligheder, samtidig med at der skabes et talerum for de medarbejdere, der reagerer følelsesmæssigt stærkt på omstillingen? Kurset er målrettet arbejdspladser, der har oplevet eller står foran større organisatoriske ændringer som konsekvens af besparelsesrunder, centralisering, decentralisering, fusion eller implementeringen af politiske initiativer så som geografisk flytning af arbejdspladser eller lign. Kurset varer en hel dag.
  • Trivsel, samarbejde og tillid: Hvad ved vi om trivsel, samarbejde og tillid og hvordan kan SU arbejde med at styrke disse vitale dele ved en velfungerende arbejdsplads? Vi sætter fokus på jeres muligheder og kvalificerer i fællesskab henover dagen indsatser og initiativer I eventuelt kan sætte igang hos jer selv. Kurset varer en hel dag.
  • Udvikling af det erfarne SU: Kurset giver SU en mulighed for at dykke ned i hvordan det lokale SU-arbejde styrkes, herunder hvordan ledelses- og medarbejderrepræsentanter sammen kan flytte fokus fra overholdelse af aftalens forpligtigelser til i højere grad at indgå i arbejdet omkring den løbende udvikling af organisationen. Kurset varer en halv dag.

Måske et temakursus kunne være interessant for samarbejdsudvalget på jeres arbejdsplads?

Gå til indkøbskurven...