BurgerBurgerCloseClose

Giver SU dig opgaver?

16-12-2015

Som regel giver chefen eller omgivelserne dig opgaver, men har du som SU-medlem fået opgaver med hjem fra dit SU-møde?
Det er et opmærksomhedspunkt fra projekt ”Det gode samarbejde”, hvor vi i sekretariatet har interviewet en række SU’er, der ser sig selv som velfungerende.

I et af dem forklarer lederen: ”At jeg gerne vil have SU med på rejsen”.

Det gør han bl.a. ved at sende SU-medlemmerne afsted med opgaver mellem hvert møde. Et af dem er, at medarbejderrepræsentanterne skal drøfte med deres bagland om input til styrelsens kommende strategi. Disse drøftelser og deres resultater bliver efterfølgende præsenteret af medarbejderrepræsentanter på det kommende SU-møde.

Da vi spurgte en af tillidsrepræsentanterne, om det kunne være korrekt, svarede hun bekræftende og supplerede med: ”Det er vi vant til. Tidligere har nogle af de ting, som vi drøftede i AC-klubben, blevet en del af tidligere strategier fx en indsats om mere synlig ledelse i vores institution”.

Har du fået opgaver med hjem fra dit SU eller en tilsvarende god historie, hvor I lykkedes med jeres SU-arbejde, så er du meget velkommen til at skrive til os på: detgodesamarbejde@samarbejdssekretariatet.dk

Gå til indkøbskurven...