Kvalitet i Dialog
Du kan låne en inspirationsvideo hos Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, der giver en introduktion til Forumteater som arbejdsmetode. Skal du i gang med et kvalitetsudviklingsprojekt på din arbejdsplads, kan det være en god start at tage en snak i SU om de problemstillinger, det kan give.
Videoen handler om forandringsprocesser og kvalitetsudvikling. Den sætter fokus på de dilemmaer og konflikter, der kan opstå i forbindelse hermed. Den henvender sig til statslige chefer og medarbejdere og kan være en god optakt til dialog om kvalitetsudvikling.
Videoen indeholder uddrag fra en forestilling udviklet af Dacapoteatret, som blev spillet på en række regionale gå-hjem-møder i løbet af vinteren 2001-2002.
Gå-hjem-møderne blev afholdt af SCKK som et led i projektet "Kvalitet i dialog". I den forbindelse udarbejdede SCKK en publikation, der beskriver hvad kvalitetsudvikling er og hvordan man kan komme i gang. Teaterstykket blev ligeledes suppleret af en række statslige værtsarbejdspladser, der fortalte om deres erfaringer med at arbejde med kvalitet på gå-hjem-møderne.
Videoen varer 15 min. Lån inspirationsvideo om kvalitetsudvikling gratis hos SCKK, Frederiksberggade 24, 1459 København K,
Telefon 33 18 69 69