Ministeriesamarbejdsudvalgets opgaver og snitflader til de lokale SU’er

Af Lisbeth Elming, august 2008

Ministeriesamarbejdsudvalget (MSU) blev etableret i juni 2005. Det skete efter ønske fra medarbejderne, der så et behov for et forum, hvor tværgående samarbejder kunne drøftes.

Siden har et EU-direktiv ført til, at der skal etableres samarbejdsfora, der svarer til de beslutningsniveauer, der er i en organisation.

Samarbejdsudvalgets opgaver vedrører forhold, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. Det betyder at ledelsen har pligt til information og drøftelse.

I VTU er der oprettet ministeriesamarbejdsudvalg, der svarer til koncerndirektionens beslutningsniveau.

MSU drøfter i princippet de samme typer emner, som de lokale SU’er, dvs.:

1. Mål, strategi og resultatkontrakt
2.  Personalepolitik
3. Budget og finanslovsbidrag
4. Rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter, som medfører udbud, udlicitering og outsourcing 
5. Kompetenceudvikling
6.  Systematisk opfølgning på APV
7.  Det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress
8.  Medarbejdernes tilfredshed, trivsel og sundhed
9.  Opfølgning på sygefravær
10.  Chikane og vold
11. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

Ifølge forretningsordenen drøfter MSU spørgsmål af overordnet karakter og fælles interesse for hele koncernen, mens de lokale SU’er drøfter de emner, der udelukkende berører den enkelte institution. Udgangspunktet er derfor, at temaer, der er omfattet af koncerndirektionens ledelsesret, behandles i MSU.

Det betyder f.eks., at MSU drøfter koncernfælles HR-politikker og retningslinier, koncernfælles kompetenceudvikling og udmøntning af lønpolitikken. Tilsvarende gælder koncernfælles projekter som tilfredshedsmålinger, 360o målinger og lignende. MSU drøfter også koncernfælles IT og administrative fællesskaber.

Den decentrale udmøntning af HR-politikker og retningslinier drøftes lokalt. Lokalt drøftes også mål, strategi og resultatkontrakt for den enkelte styrelse. Psykisk arbejdsmiljø og herunder arbejdsrelateret stress er også decentrale anliggender.

Der har i løbet af efteråret været eksempler på, at emner, der tages op i MSU, efterfølgende sendes til drøftelser i de lokale SU’er, for først derefter at blive realitetsbehandlet i MSU. Det giver en lang behandlingstid og udvander i nogen grad MSU’s beslutningskompetence. De konkrete eksempler er koncernlønpolitikken samt fælles personalepolitiske retningslinier (Sådan forholder vi os til …). I disse situationer har det været usikkert, hvilken opgave/kompetence de lokale SU’er havde i processen frem mod enighed om de endelige formuleringer.

Der er med andre ord behov for at drøfte MSU’s fremtidige opgaver, herunder afgrænsningen til de lokale SU’er.

Målet er at etablere arbejdsgange, der kanaliserer behandlingen og beslutningstagningen af alle tværgående emner til MSU, samtidig med at der sikres en hurtig behandling, og at alle relevante aktører er blevet inddraget. Målet er også at sikre lokal forankring og kommitment.

Udgangspunktet er som nævnt i indledningen, at sager, der er omfattet af koncerndirektionens ledelsesret, behandles i MSU. Emner til drøftelse i MSU kan komme ad følgende kanaler:

• MSU beslutter selv at tage et emne op
• Ét eller flere lokale SU’er beder MSU tage et emne af tværgående interesse op
• Koncerndirektionen foreslår MSU at drøfte et emne
• Medarbejderne kan foreslå MSU at tage et emne op

Der er mange fora involveret i beslutningsprocesserne: lokale SU’er, MSU, administrationschefgruppen, koncerndirektionen samt ad hoc-arbejdsgrupper. Afhængig af de konkrete emner kan der være behov for forskellige beslutningsgange:

For ”store” emner , der har karakter af aftaler mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter, kan der ad hoc/efter behov etableres tværgående arbejdsgrupper med repræsentanter fra henholdsvis ledelses- og medarbejderside.

Hvis MSU finder, der er behov for det, kan de lokale SU’er høres (evt. skriftligt), men har ikke beslutningskompetence.

For ”mindre” emner bør den sædvanlige proces være, at MSU på baggrund af oplæg fra SEK drøfter, evt. beslutter, på MSU-møderne. Det er ikke hensigten, at disse emner direkte skal drøftes i de lokale SU’er, med mindre der viser sig at være særlige grunde til det.

For at synliggøre MSU’s kompetence i forhold til de forskellige opgaver opdeles dagsordenen fremover i 3 punkter: emner til orientering, til drøftelse og til beslutning.