Mægling
Hvis der opstår en uoverensstemmelse i et samarbejdsudvalg kan sekretariatet tilkaldes med henblik på at få bilagt den opståede uenighed. Sekretariatet kan bistå med konsulentbistand.
Formålet med mæglingen er, at et samarbejdsudvalg via konsulentbistand selv finder løsninger på de opståede uoverensstemmelser. Det væsentligste i mæglingen er, at samarbejdsudvalget via sekretariatets medvirken kommer frem til egne løsninger.
Samarbejdssekretariatet lægger vægt at finde løsninger, som samarbejdsudvalgets parter har fælles ejerskab til.
Mæglingen kan eksempelvis bestå i, at Samarbejdssekretariatet deltager som proceskonsulenter i et eller flere møder med parterne i samarbejdsudvalget for at identificere/kortlægge problemet og sikre en konstruktiv dialog om løsningsmuligheder.
Samarbejdssekretariatets mægling kan også bestå i, at der afholdes særskilte møder mellem de implicerede parter med henblik på at bygge bro for en konstruktiv og fremadrettet dialog.