Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Om sekretariatet

Ved overenskomstforhandlingerne 2005 indgik Finansministeriet, Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) en ny samarbejdsaftale. Aftalen indebærer bl.a. at Centralrådet for statens samarbejdsudvalg og dettes sekretariat er blevet afløst af et Samarbejdsnævn og et partssammensat Samarbejdssekretariat.

Samarbejdssekretariatets opgaver er at fremme samarbejdsudvalgenes arbejde gennem bred informations- og vejledningsvirksomhed for samarbejdsudvalgene. Sekretariatet yder endvidere rådgivning og vejledning til både ledelses- og medarbejderrepræsentanterne i statslige samarbejdsudvalg om samarbejdsspørgsmål. Endelig forestår Samarbejdssekretariatet uddannelse af medlemmer af samarbejdsudvalgene gennem sin kursusvirksomhed.

Sekretariatet yder rådgivning og vejledning gennem konsulentbistand til både ledelse og medarbejderrepræsentanter i statslige samarbejdsudvalg om samarbejdsspørgsmål. Sekretariatets rådgivning og vejledning af samarbejdsudvalgene er partsneutral.

Sekretariatet kan videre kontaktes vedrørende kurser for hele samarbejdsudvalg og samarbejdsudvalgsmedlemmer. Sekretariatet arbejder med en fornyelse af kursusvirksomheden for de statslige samarbejdsudvalg. De nye kurser forventes udbudt i løbet af 2006. 

Avanceret søgning »