Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Invitation til regionale temamøder om SU-aftalen

Sidder du i SU? Fem regionale temamøder sætter fokus på SU’s opgaver med trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling

Få inspiration til arbejdet med trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling på jeres arbejdsplads. Fem SU-temamøder landet over sætter blandt andet fokus på, hvordan I kan bruge de ekstra afsatte midler til at understøtte trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.

Temamøderne afholdes i løbet af november og december af Samarbejdssekretariatet og Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). På møderne får I mulighed for at drøfte trivsel, sundhed, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, sygefravær mv. Og inspiration til jeres SU’s arbejde med at gøre arbejdspladsen mere attraktiv.

Læs mere her

Samarbejdssekretariatet søger undervisere til SU-kurser

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) udbyder kurser for medlemmer af samarbejdsudvalg. Kursusaktiviteterne har nu antaget et omfang, som gør nødvendigt at udvide vores nuværende underviserstab, som pt. omfatter 11 dygtige undervisere.

Samarbejdssekretariatet søger derfor to undervisere til at gennemføre kurser for samarbejdsudvalg og samarbejdsudvalgsmedlemmer ved statens virksomheder og institutioner. Kursusvirksomheden vil primært finde sted i Jylland.

Læs mere her

SU-grundkurser

Der er stadig ledige pladser på årets 2 sidste SU-kurser i henholdsvis Aarhus den 19. november 2008 og i København den 4. december 2008.

Kurserne tager udgangspunkt i den nye trykte SU-aftale 2008. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:

  • Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
  • Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
  • Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde

Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.

Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer.

Tilmeld dig og/eller læs mere.

Avanceret søgning »