Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Trivselsmåling med ”Trivselmeter”


I Samarbejdsaftalens §5 fremgår det, at SU skal behandle medarbejdernes trilfredshed, trivsel og sundhed.

Som en hjælp til arbejdet, har CFU, KTO, Sundhedskartellet, KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen udviklet et elektronisk værktøj, kaldet ”Trivselmeter”, til måling og benchmarking af trivsel.

Se værktøjet og læs mere på www.trivselmeter.dk

 

Fokus på læsning

Hver 5. dansker har svært ved at læse
I flg. OECD har ca. hver 5. voksne dansker svært ved at læse – det kan også være en udfordring på jeres arbejdsplads.

Som arbejdsplads har I forskellige muligheder for at tage hånd om udfordringerne med læsevanskeligheder og styrke kompetencerne hos medarbejderne til gavn for både den enkelte og for arbejdspladsen som helhed.

Hvad kan du gøre som SU-medlem?
Som Samarbejdsudvalg kan I:

  • kontakte SCKK for at få rådgivning og sparring omkring, hvordan I kan sætte læsning på dagsordenen på jeres arbejdsplads.
  • sætte emnet på dagsordenen til jeres næste møde i Samarbejdsudvalget og bruge SCKK´s kampagne-materiale til mødet.

Kampagne-materialet ”Fokus på læsning” består af:

  • Informationsfolder, der henvender sig til tillidsrepræsentanter og HR-ansvarlige
  • Postkort med budskabet ”Sæt fokus på læsning”
  • Plakater med budskabet ”Fokus på læsning”
  • Web-del, selvstændig hjemmeside (http://www.læsgodt.nu)

Vi håber, at I vil bruge materialet og mulighederne. I kan rekvirere materiale hos SCKK i trykt form. Kontakt Marie-Louise Sederberg  på 33 18 69 71, MLS@(if you can see this please update your browser)sckk.dk eller Dorete Dandanell på 33 18 69 77, DDL@(if you can see this please update your browser)sckk.dk.

 

Tag på SU-kursus

Du kan stadig nå at tilmelde dig det åbne SU-grundkursus i København på tirsdag den 22. juni 2010 og der er også ledige pladser på SU-grundkursus i Ry ved Århus den 31. august 2010.

Kurserne tager udgangspunkt i den gældende SU-aftale 2008. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:

  • Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
  • Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
  • Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde

Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.

Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer. Tilmeld dig og/eller læs mere om vores kurser her.

Husk også, at Samarbejdssekretariatet tilbyder rekvirerede SU-kurser. Kurset henvender sig til samlede samarbejdsudvalg. Kurset har en dags varighed med mindre andet aftales og tilrettes specielt til det enkelte samarbejdsudvalgs behov og ønsker. Se nærmere vedr. rekvirerede kurser her.



Avanceret søgning »