Sygefraværssamtaler - nu en pligt
På alle arbejdspladser skal der nu gennemføres sygefraværssamtaler. Samtalen skal føres mellem den sygdomsramte og typisk dennes leder. Sygefraværssamtalen skal senest gennemføres i fjerde fraværsuge.
Bestemmelserne om sygefraværssamtaler findes i lov nr. 480 af 12/6 2009 om ændring af lov om sygedagpenge.
Læs mere om sygefraværssamtaler i Samarbejdssekretariatets pjece "Sygefravær - en fælles udfordring" og besøg www.RaskSnak.dk
Tag på SU-kursus
Der er stadig ledige pladser på årets første SU-kurser i København og i Ry ved Århus. Begge kurser afholdes tirsdag den 26. januar 2010.
Kurserne tager udgangspunkt i den nye trykte SU-aftale 2008. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:
- Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
- Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
- Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde
Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.
Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer. Tilmeld dig og/eller læs mere om vores kurser her.