Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Nye kurser for samarbejdsudvalg

Ved OK 05 var Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) enige om, at der i forbindelse med indgåelsen af den nye samarbejdsaftale skulle udvikles nye kurser. Parterne har med bistand fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse udviklet de nye kurser. De nye kurser, som nu udbydes via Samarbejdssekretariatets hjemmeside, retter sig både mod enkelt medlemmer af samarbejdsudvalg og samlede samarbejdsudvalg.

Kurserne har til formål at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgets arbejde og opgaver, og kurserne skal:

  • gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
  • give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
  • sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde

Kurserne er baseret på en høj grad af deltagerinvolvering med fokus på viden om, færdigheder i og holdninger til SU-aftalens indhold. Der er således lagt op til et forløb, hvor deltagerne skal være indstillede på aktiv deltagelse.

Kurserne er målrettet SU-medlemmer samt SU-sekretærer, SU-suppleanter samt andre ledere og medarbejdere, der har opgaver/snitfalder i forhold til samarbejdsudvalget. Medlemmer af samarbejdsudvalg skal efter § 11 i Samarbejdsaftalen have tilbudt et kursus inden for de første 6 måneder efter udpegningen.

Besøg Samarbejdssekretariatets hjemmeside

Læs bl.a. om rammerne for SU's arbejde. Her finder du de regler, vejledninger og publikationer, som vedrører SU arbejdet. Du kan også hente værktøjer og cases, der kan inspirere til arbejdet i SU. Og du kan se svar på offest stillede spørgsmål.

Alt sammen på www.samarbejdssekretariatet.dk.

Avanceret søgning »