Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Ny samarbejdsaftale på vej

Resultatet af overenskomstforhandlingerne OK08 er nu godkendt af alle parter

Der er aftalt en række ændringer i samarbejdsaftalen som implementerer dele af tre-partsaftalerne i samarbejdsaftalen. Det drejer sig bl.a.om:

  • Personalepolitikken skal fastlægge arbejdspladsens indsats for at fastholde seniorer.
  • Samarbejdsudvalget skal fastsætte. retningslinjer for  tilbud om og gennemførelse af seniorsamtaler.
  • Årlig evaluering af medarbejderudviklingssamtalerne
  • Systematisk opfølgning på den lovpligtige arbejdspladsvurdering
  • Fastlæggelse af retningslinjer for målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel
  • Udarbejdelse af retningslinjer for institutionens sygefraværspolitik, herunder imødekommelse af medarbejderønsker om sygefraværssamtaler
  • Endvidere er der foretaget enkelte andre ændringer i samarbejdsaftalen.

Parterne er desuden blevet enige om at implementere den europæiske aftale om chikane og vold på arbejdspladsen i samarbejdsaftalen. Det er i den forbindelse aftalt, at bestemmelserne ikke alene omfatter chikane og vold for kolleger og chefer men også for 3. person (f.eks. borgere, klienter og indsatte).

Herudover er aftalt en række øvrige initiativer som skal understøtte samarbejdsudvalgenes arbejde med trivsel, sygefravær, kompetenceudvikling mv. Der skal således udvikles kurser for samarbejdsudvalgene om trivsel på arbejdspladsen og om samarbejdsudvalgenes opgaver med kompetenceudvikling. I overenskomstperioden udarbejdes endvidere inspirationsmateriale og anbefalinger til brug for målinger af trivsel, afholdelse af sygefraværssamtaler, opfølgning på APV samt et elektronisk evalueringsværktøj for samarbejdsudvalgene.

Den nye samarbejdsaftale er for tiden ved at blive underskrevet af parterne og vil herefter kunne ses på Samarbejdssekretariatets hjemmeside.

 

SU-grundkurser

Vær opmærksom på nyt SU-kursus i Aarhus den 11. juni 2008. Der er også nogle få ledige pladser tilbage på SU-kursus i København den 26. maj 2008.

Kurserne, der har til formål at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet, skal:

  • Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
  • Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
  • Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde

Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.

Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer.

Tilmeld dig og/eller læs mere.

Besøg Samarbejdssekretariatets hjemmeside

Læs bl.a. om rammerne for SU's arbejde. Her finder du de regler, vejledninger og publikationer, som vedrører SU arbejdet. Du kan også hente værktøjer og cases, der kan inspirere til arbejdet i SU. Og du kan se svar på offest stillede spørgsmål.

Alt sammen på www.samarbejdssekretariatet.dk.

Avanceret søgning »