Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Har I styr på SU og kompetenceudvikling?

  • Hvad er SU´s rolle i forhold til kompetenceudvikling?
  • Hvad er strategisk kompetenceudvikling?
  • Hvordan tilrettelægger SU en kompetencestrategi?
  • Har I udfordringer i SU med at omsætte kompetencestrategi til praksis?

Samarbejdssekretariatet og Statens Center for kompetenceudvikling har i samarbejde, udviklet et åbent SU kompetencekursus. Kurset er GRATIS og afholdes den 10. maj i København og den 12. maj i Ry (max. 30 deltagere).

Samarbejdsudvalget har en nøglerolle i at udstikke de strategiske rammer for arbejdspladsens kompetenceudvikling, herunder udarbejde kompetencestrategier, blandt andet med kriterier for uddeling og anvendelse af midler fra Kompetencefonden, afholdelse af MUS og m.m. (Samarbejdsaftalens § 5, stk. 6).

Mange Samarbejdsudvalg oplever, at det kan være vanskeligt at komme skridtet videre fra de store ord på papir, mens andre ser et mere generelt behov for at få nyt liv i kompetenceudviklingen.

Formål med kursus:

  • At SUs medlemmer kender og forstår SU’s strategiske rolle og opgaver i forhold til arbejdet med kompetenceudvikling
  • At arbejde i dybden med udvalgte områder inden for kompetenceudvikling
  • At SU arbejder strategisk og konkret med handlingsplaner for kompetenceudvikling

Tilmeld dig kursus her

Er du vores nye SU-underviser?

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) udbyder kurser for medlemmer af samarbejdsudvalg. Kursusaktiviteterne har nu antaget et omfang, som gør nødvendigt at udvide vores nuværende underviserstab, som pt. omfatter 10 dygtige undervisere.

Samarbejdssekretariatet søger derfor undervisere til at gennemføre kurser for samarbejdsudvalg og samarbejdsudvalgsmedlemmer ved statens virksomheder og institutioner.
Kursusvirksomheden vil primært finde sted i Jylland og på Fyn.

Læs mere her.

Tag på SU-kursus

Der er stadig ledige pladser på åbne SU-grundkurser i København den 25. maj 2011 og i Ry ved Århus den 28. juni 2011.

Kurserne tager udgangspunkt i SU-aftalen. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:

  • Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
  • Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
  • Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde

Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.

Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer.

Husk også, at Samarbejdssekretariatet tilbyder rekvirerede SU-kurser. Kurset henvender sig til samlede samarbejdsudvalg. Kurset har en dags varighed med mindre andet aftales og tilrettes specielt til det enkelte samarbejdsudvalgs behov og ønsker. Se nærmere vedr. rekvirerede kurser her.

Tilmeld dig og/eller læs mere om vores kurser her.

Avanceret søgning »