Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Har I statens bedste personaleleder?

Har I statens bedste personaleleder?
I så fald kan I – frem til 1. oktober 2010 – indstille en kandidat til prisen. Ved at deltage kan I være med til at markere, at god personaleledelse gør en forskel.

God personaleledelse skaber glade medarbejdere
God personaleledelse er en afgørende forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere trives og yder deres bedste.

Sådan indstiller I en personaleleder
Alle statens arbejdspladser har mulighed for at indstille én leder til prisen som Årets personaleleder. Det er samarbejdsudvalget, der skal indstille. Indstillingen skal begrunde og give eksempler på, hvordan den gode personaleledelse kommer til udtryk i forhold til 5 fastlagte kriterier.

De 5 kriterier – personalelederens evne til:

  • at motivere og begejstre
  • at udfordre medarbejderne og tage lederskabet på sig
  • at skabe sammenhold om opgaveløsningen
  • at få medarbejdere til at gøre tingene på en ny og bedre måde
  • at have blik for den enkeltes talent

Læs mere i folderen ”Årets personaleleder” og se indstillingsskemaet.

Deadline 1. oktober
Indstillingen skal sendes til Personalestyrelsen inden 1. oktober 2010.

Kåring af Årets personaleleder 2010
Vinderen bliver kåret d. 4. november i forbindelse med årets Personalechef- og ledelseskonference, som finder sted den 3. – 4. november 2010 på Hotel Scandic – Copenhagen.

Ved at indstille jeres kandidat og deltage i kåringen af årets personaleleder er I med til at sende et budskab om, at god personaleledelse – også på jeres arbejdsplads – gør en forskel.

Yderligere information
For spørgsmål kan du kontakte fuldmægtig Sisse Hjerrild Iversen på shi@(if you can see this please update your browser)perst.dk eller 3395 6811.

 

Tag på SU-grundkursus

Der er stadig ledige pladser på SU-kursus i København den 30. september og i  Ry ved Århus den 26. oktober 2010.

Kurserne tager udgangspunkt i den trykte SU-aftale 2008. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:

  • Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
  • Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
  • Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde

Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.

Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer.
Tilmeld dig og/eller læs mere om vores kurser her.

Rekvirerede SU-kurser
Husk også, at Samarbejdssekretariatet tilbyder rekvirerede SU-kurser. Kurset henvender sig til samlede samarbejdsudvalg. Kurset har en dags varighed med mindre andet aftales og tilrettes specielt til det enkelte samarbejdsudvalgs behov og ønsker. Se nærmere vedr. rekvirerede kurser her.



Avanceret søgning »