Har I årets personaleleder 2008?
Ved at deltage i kåringen af årets personaleleder sætter I fokus på, at personaleledelse er vigtigt, og viser samtidig gennem jeres eksempel, hvad I mener god personaleledelse er i praksis.
Alle statens arbejdspladser har mulighed for at indstille én leder til prisen som årets personaleleder. Det er samarbejdsudvalget, der skal indstille, og der skal være enighed om indstillingen. Dommerkomiteen består af statslige ledere og en repræsentant for de faglige organisationer (CFU).
Prisen vil blive uddelt på årets personalechefkonference den 4.- 5. november 2008.
Fristen for indstilling er den 1. oktober 2008.
Læs mere om hvordan I deltager i folderen: 'Har I statens bedste personaleleder?' og om hvem der tidligere er blevet kåret som årets personaleleder.
Få mere information på www.perst.dk/aaretspersonaleleder eller kontakt specialkonsulent Rita Jensen, rij@(if you can see this please update your browser)perst.dk, tlf. 33 95 47 44.
SU-grundkurser
Vær opmærksom på nyt SU-kursus i København den 12. juni 2008. Der er også stadig ledige pladser tilbage på SU-kursus i Aarhus den 11. juni 2008.
Kurserne tager udgangspunkt i den nye SU-aftale 2008. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:
- Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
- Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
- Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde
Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.
Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer.
Tilmeld dig og/eller læs mere.
Besøg Samarbejdssekretariatets hjemmeside
Læs bl.a. om rammerne for SU's arbejde. Her finder du de regler, vejledninger og publikationer, som vedrører SU arbejdet. Du kan også hente værktøjer og cases, der kan inspirere til arbejdet i SU. Og du kan se svar på oftest stillede spørgsmål.
Alt sammen på www.samarbejdssekretariatet.dk.