Fra stress til trivsel
Videncenter for Arbejdsmiljø har udsendt en kampagnepakke til 20.000 offentlige ledere med viden, inspiration og gode råd til, hvordan man kommer igang - eller videre - med at få styr på stress og skabe trivsel på arbejdspladsen.
Læs mere om kampagnen i dette brev til statens samarbejdsudvalg.
SU-grundkurser
Der er stadig ledige pladser på SU-kurser i København den 17. juni 2009 og i Ry ved Århus den 25. august 2009.
Kurserne tager udgangspunkt i den nye trykte SU-aftale 2008. Kursets formål er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgssystemet og skal:
- Gøre deltagerne bevidste om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde
- Give deltagerne forståelse for samarbejdets muligheder og begrænsninger
- Sætte fokus på samarbejdsudvalgets strategiske arbejde
Kurserne har særligt fokus på de roller, som medlemmerne af samarbejdsudvalget har og udvalgets opgaver omkring mål og strategi.
Husk at SU-medlemmer inden for de første 6 måneder efter udpegning skal have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer.
Husk også, at Samarbejdssekretariatet tilbyder rekvirerede SU-kurser. Kurset henvender sig til samlede samarbejdsudvalg. Kurset har en dags varighed med mindre andet aftales og tilrettes specielt til det enkelte samarbejdsudvalgs behov og ønsker. Se nærmere vedr. rekvirerede kurser her.
Tilmeld dig og/eller læs mere om vores kurser her.