Til forsidenSitemapSend email til Samarbejdssekeretariatet

Årets personaleleder i staten 2010 er netop kåret



Årets personaleleder er Annette Lorentsen, Institutleder og professor på Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.

Rollemodel for personaleledelse
I Lisbeth Lollikes tale til Annette Lorentsen, sagde hun bl.a.: ”Det er udfordrende at være leder i universitetsmiljøer, som er kendte for stærke selvstændige fagområder. Annette Lorentsen beviser, at ledelse kan lykkes også her. Hun har formået at håndtere og forene politiske og ledelsesmæssige krav med hensynene til de enkelte medarbejdere og fagmiljøer – og vinde bred anerkendelse for det blandt både ledere og medarbejdere.”

Prisen som ”Årets personaleleder” gives til en personaleleder i staten, som er indstillet af sin arbejdsplads for at formå:

  • At motivere og begejstre
  • At tage lederskabet på sig og udfordre medarbejderne
  • At skabe helhedsforståelse om opgaveløsningen
  • At få medarbejderne til at gøre tingene på en ny og bedre måde
  • At have blik for den enkeltes talent

Jury og overrækkelse
Dommerkomiteen består af topchefer og personalechefer fra forskellige statslige arbejdspladser og en repræsentant fra de faglige organisationer. Prisen er netop blevet overrakt på Personalestyrelsens årlige Ledelseskonference (4. november 2010).

 

Avanceret søgning »